Fasan sauté Stroganoff à la VS
Ingredienser
Brystkødet fra 2 fasaner (jeg havde to temmelig store kokke) –
andet vildtkød kan naturligvis bruges
1 spsk. stødt enebær
3-4 spsk. edelsüss paprika
Mel
½ bundt bredbladet persille
3-4 løg
½ glas perleløg
2 spsk. æbleeddike
2 spsk. honning
Oliven olie/smør
Ca. 600 g markchampignon (eller lignende)
6 tykke skiver bacon – gerne tørsaltet fra slagteren
2 spsk. koncentreret tomatpure
2½ dl. liter fløde eller 2 ½ dl. creme fraise 38% – ja otteogtredive procent;)
Salt og peber
Tilberedning
Brysterne skæres i strimler på størrelse med en lillefinger og pudres ind i
paprikaen, stødt enebær og en smule mel. Tilsæt også salt og peber.
Bacon skåret i mindre strimler steges på en pande til de er gyldne og sprøde. Så
tages de op sammen med halvdelen af det overskydende baconfedt og sættes til
side.
3-4 løg, hakkes og klares sammen med perleløgene i det overskydende baconfedt
sammen med æbleeddike, honning samt salt og peber. Når løgene er klare, fisker
man dem op og sætter dem til side. Champignonerne renses og skæres i tynde
skiver og steges på i samme pande med det sidste baconfedt. Til sidst samles det
hele sammen med bacon og steges et par minutter. Stil det til side og fat en ny
gryde.
Nu er det tid til, at kødet skal på. Tag lidt smør og smelt sammen med oliven
olien, og her behøver man ikke sparre! Varm gryden godt op. Brun nu kødet over
en rask ild i et par minutter. Paprikaen kan brænde på, så ca. 30 sekunder efter
kødet er smidt på vendes det hurtigt rundt, vendt så 30 sekunder igen, og vend
det rundt igen. Det er vigtigt, at kødet bliver brunet ved høj varme, da målet
er, at have en saftig kerne. Hvis man rører for meget rundt sænker man varmen og
kødet afgiver væske og det er ikke meningen!
Når kødet begynder at blive lidt fast i konsistensen, tilsættes et par skefulde
koncentreret tomatpuré som brændes af. Nu tilsættes løg, bacon og de ristede
champignons. Sluk for komfuret og lad retten “finde sig selv” et i par minutter
– Tilsæt fløde/creme fraise og varm retten hurtigt igennem. Smag til med salt og
peber og server den rygende varm!
Tilbehør
Kartoffelmos
800 g. kartofler
1½ dl. Varm mælk
50 g smør
2 spsk. oliven olie
½ bundt bredbladet persille
Kog kartoflerne møre, mos kartoflerne. Rør smør, mælk og olie i med en
håndmikser, men kun meget hurtigt til klumperne er ude. Herefter vendes persille
i med fx en dejskraber. Forsøgt så vidt muligt, at vende luft i mosen, så bliver
den mindre bastant.
Saltbagt selleri med kryddersmør.
4 personer.
1
knoldselleri
4-5 spsk
groft salt
100 gr
blødt smør
1-2 fed
hvidløg, presset
1 lille
bundt persille, friskhakket
Vask
sellerien grundigt og skær evt. knudrede knolde væk, hvis de ikke kan gøres helt
rene. Læg 2 stykker stanniol dobbelt og stil sellerien herpå. Gnid salt ud over
hele sellerihovedet og pak den herefter ind i stanniol. Der må ikke være huller
i stanniolet nogen steder. Bag sellerien i ovnen ved 180 grader i ca. 2 timer,
til det er mørt og gennembagt.
Imens røres smør, presset hvidløg og hakket persille sammen til en kryddersmør,
som stilles på køl. Når sellerien er færdigbagt, kasseres stanniolet og det
bagte sellerihoved sættes på et fad. Skær et dybt kryds næsten hele vejen
igennem sellerien, ligesom når man skærer et kryds i bagte kartofler og kom en
ordenligt klat kryddersmør ned i hullet. Server det saltbagte selleri som
tilbehør med resten af smørret ved siden af
Opskrift på grønne bønner med valnødder og gremolata
Her er en super dejlig og nem opskrift på grønne bønner med lækre knasende
valnødder og smag af gremolata. Det er en lille ret min mor ofte lavede som
tilbehør og det er sådan en skøn ting både til hverdag og til fester og gæster.
Du skal bruge lidt tid på at ordne bønnerne men resten er super nemt. Retten kan
stå på bordet på 20 minutter, men kan også forberedes i god tid.
Forb. tid15 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid20 min
Ingredienser
Grønne bønner med valnødder
-
300 g grønne bønner
-
75 g valnødder
Gremolata med parmasan
-
2 fed hvidløg (hvis du er glad for hvidløg kan du bruge et ekstra)
-
1 bundt persille (passer med en potte fra supermarket hvis du ikke har i
haven)
-
1 økologisk
citron (du skal kun bruge skallen)
-
4 spsk friskrevet
parmasan (ca 10 g)
Til stegning
-
3 spsk olivenolie
-
Fint salt
og friskkværnet peber
Sådan gør du
Grønne bønner
1.
Vask bønnerne og nip enderne af.
TIP: Man kan nippe enderne af med fingerspidserne eller skære dem af med en
kniv. Jeg synes
Bring en gryde vand i kog, tilsæt lidt salt og kog bønnerne i ca. 2-3
minutter til de er møre, men stadigt med bid. Hæld dem herefter øjeblikkeligt op
i en sigte og over i en skål iskoldt vand. Lad dem være i vandet til de er helt
kolde. Læg herefter bønnerne til tørre på et viskestykke.
TIP:
Brug ikke mere vand end nødvendigt når du koger bønnerne. På den måde undgår du
at smagen udvandes.
De grønne bønner må endelig ikke koge for meget for så mister de den smukke
grønne farve og bliver kedelige. Alligevel skal du selvfølgelig lige holde øje
da der er forskel på kogetiden afhængigt af størrelse og dine personlige
præferencer. Det er af samme grund de skal i iskoldt vand så kogeprocessen ikke
fortsætter. Tilsæt gerne et par isterninger til vandet så det ikke bliver
lunkent af de varme bønner.
Hvis du skal bruge bønnerne med det samme og har panden klar kan du nøjes med at
overhælde bønnerne med koldt vand fra hanen og herefter lynhurtigt tørre dem i
et viskestykke og smide dem på panden.
Valnødde gremolata
1.
Vask og tør persillen. Hak den rimeligt fint og put den op i en lille
skål.
TIP: Jeg hakker min persille ved at putte den i et glas og klippe i den med en
ren saks.
2.
Pil hvidløgsfed og pres dem op i skølen til persillen.
3.
Tilsæt reven citronskal og friskreven parmasan.
4.
Bland det hele sammen.
Umiddelbart inden servering
1.
Varm en pande op med olivenolien.
2.
Knus valnødderne let med hånden og steg dem på panden i ca 2 minutter.
3.
Tilsæt de grønne bønner og steg det hele i et par minutter til bønnerne
er gennemvarme og dækket med olie. Kryd undervejs godt med fint salt og
friskkværnet peber.
4.
Tag panden af varmen og rør gremolata blandingen ind i de varme bønner så
osten smelter og blandingen dækker bønnerne godt. Hæld herefter straks bønnerne
op på et serveringsfad.
TIP: Bønnerne må ikke blive på panden fordi de så kan få for meget varme og
osten kan blive brændt.
Servering
1.
Server straks hvis du vil server bønnerne varme. De kan også køle af og
serveres ved stuetemperatur.
|