MADKLUBBEN ANNO 1991's hjemmeside
Gå til forsiden

 

Ovnbagt lammeculotte med auberginer, tomater, hvidløg, råstegte kartofler og mynteolie

 

Ingredienser til 8 personer:

  • 8 lammeculotter (i alt ca. 1,4 kg)

  • 3 faste auberginer

  • 12 modne blommetomater

  • Ekstra jomfruolivenolie

  • 16 fed hvidløg

  • Tørret oregano

  • Salt

  • Peber

  • Frisk basilikum

  • Frisk mynte

  • Sukker

  • Rødvinseddike

  • 2½ kg kartofler vaskede

 

Forvarm ovnen til 200 C.

Skær auberginerne i 2½ cm tykke skiver på tværs og halvér tomaterne. Pensl aubergineskiverne med olivenolie på begge sider og steg dem på en slip-let pande, til de har fået lidt farve. Tage aubergineskiverne op og læg dem i den ene side af en bradepande. Læg de halverede tomater og hvidløgsfed ved siden af og drys lidt oregano, salt og peber over. Riv yderligere lidt frisk basilikum over tomaterne.

Krydr culotterne og sautér dem gyldne på alle sider i slip-let panden. Dryp lidt olivenolie på og læg kødet ved siden af grønsagerne i bradepanden med sværsiden opad.

Skær kartoflerne i både og læg dem i bradepanden med olie og oregano over.

Hak mynten i en blender med en knivspids salt og sukker til det er en pasta. Tilsæt 3-4 skefulde rødvinseddike og 10-12 skefulde olivenolie. Smag til med krydderier.

Sæt hele baduljen i ovnen i 35-45 minutter (alt efter ønsket farve på kødet)

Efter det er kommet ud af ovnen hældes mynte-olien over kød og grøntsager.