Fyldt svinekam med kartofler
på pind, fyldte portobellosvampe og salat

4 personer
Ca. 1 kg svinekam (skær en
lomme midt i kødet)
Fyld: Hakkede nødder, ristede
champignons, bacon i tern, tranebær og æble i små tern sættes i blød i calvados,
cognac eller lignende natten over. Røres op med lidt fløde og lidt hvedemel
inden det fyldes i svinekammen. Sørg for, at fyldet bliver stoppet godt sammen.
Svinekammen krydres med salt og peber og dækkes med baconskiver.
Steg ca 2 timer ved 175 gr.
til centrumstemperaturen er 72 gr.
Kartofler på pind:
4 store eller 8 mellem
kartofler skrælles og skæres i ca. ½ cm tykke skiver. Vend kartoffelskiverne i
en god olivenolie tilsat salt, peber og revet parmesan. Sæt skiverne på pind og
drys med lidt timian. Bages i ovn ca. 1 time ved 175 gr.
Fyldte portobellosvampe:
4 store portobellosvampe
udhules og fyldes med flødeost rørt sammen med lidt ristet bacon, soltørret
tomat, fintklippede krydderurter efter smag, salt og peber. Bages i ovn 20 min
ved 180 gr.
Salat:
Fintsnittet savoykål,
fintsnittet rød spidskål, appelsinfileter befriet for hinder, granatæblekerner,
honningsyltede valnødder, karameliseret bacon, syltede rødløg.
Dressing: Saften fra appelsin
og granatæble.
Honningsyltede valnødder: 1
dl valnødder og 2 spsk honning steges i en lille gryde et par minutter. Tilsæt 2
spsk. vand og lad valnødderne køle af i lagen.
Karameliseret bacon: Bacon
skæres i strimler og steges. Drysses med et pænt lag sukker og vend det godt.
Køles af. Rør et par gange under afkølingen, så stykkerne forbliver adskilt.
Syltede rødløg: 2 store
rødløg skæres i skiver og koges i 1 dl eddike, 1 dl vand og 85 g sukker i 2-3
min. Løgringene tages op med en hulske og lægges i et sylteglas. Lagen koges ind
i ca. 5 min. Hældes over løgene sammen med ½ dl tranebær. Stilles koldt natten
over.
|