MADKLUBBEN ANNO 1991's hjemmeside
Gå til forsiden

 

Fennikel/Tomatsuppe med Pernod(4 personer)

Ingredienser:
 

  • 4 spsk jomfruolivenolie

  • 3 fennikler med rod skåret i supertynde skiver

  • 2-3 løg skåret i supertynde skiver

  • 2 spsk havsalt

  • ½ spsk friskkværnet sort peber

  • 120 ml pernod

  • 500 g modne tomater eller 1 dåse flåede tomater med saft 400 g

  • 5 dl vand (evt. ekstra vand)

  • 2 dl fløde

1.        Kom jomfruolivenolie i en mellemstor gryde, sautér fennikel og løg med havsalt og peber i 30 minutter, uden at det brænder på og tager imod farve, men så smagen kommer ud af grøntsagerne.

2.        Skru op for varmen og tilsæt pernod, kog væsken ind igen.

3.        Tilsæt tomater og vand, og kog sagte i ½-1time.

4.        Hæld suppen gennem en fin trådsigte, sørg for at få så meget væske ud som muligt, men ingen grøntsagsklumper.

5.        Hæld væsken over i en ren gryde og tilsæt fløden. Kog væsken op, smag endnu engang til med havsalt og friskkværnet peber. Der kan eventuelt tilsættes ekstra vand eller fløde.

Kan med fordel tilsættes jomfruhummer, muslinger og grøntsager.
Fyldet der bliver sigtet fra kan bruges som tilbehør tilsat hakkede friske krydderurter.
 

1.        I sauteringen sidder kraften. Da der ikke er nogen fond til stede, er det vigtigt, at fennikel og løg sauteres så længe som anvist. Større mængde løg, længere sauteringstid.

2.     Vær opmærksom på, at jo større gryden er, jo kortere kogning, ellers ender man med et meget velsmagende fyld og ingen suppe.