Kyllingesoufflé med lufttørret skinke (24 pers)

Ingredienser:
- Kyllingesoufflé -
dagen før
- 4 kyllingefileter (ca. 500 g)
- 1 tsk groft salt
- 2 æggehvider (ca. 4 spsk)
- ½ liter Karolines Køkken
madlavningsfløde 18%
- friskkværnet peber
- 12 skiver lufttørret skinke -
tyndt skåret (ca. 150 g)
- 1 dl hakket brøndkarse (en
stor potte)
- Karrydressing
- 2 tsk ostindisk karry
- 2 spsk vand
- 3 spsk mild mangochutney
- 6 dl Karolines Køkken
cremefraiche 18%
- 1 tsk groft salt
- friskkværnet peber
- Salat
- 200 g pinjekerner
- 400 g optøede, frosne
ekstrafine ærter
- 800 g frisk ananas i små
stykker (en stor ananas)
- ½ tsk fint salt
- friskkværnet peber
- 600 g dampede grønne asparges
- 200 g sukkerærtespirer
- Tilbehør
- 600 g italiensk flute - evt.
ristet
- Bagetid: Ca.
½ time ved 225°.
Kyllingesoufflé - dagen
før: Skær grove sener og hinder af kyllingefileterne. Skær kødet i
mindre stykker og kom dem i en foodprocessor sammen med salt. Hak ved hurtigste
hastighed i ca. 15 sek. Tilsæt æggehvider, fløde og peber og hak i yderligere
ca. 1 min. Læg 6 skiver skinke på et stykke alufolie, side om side så de fylder
ca. 20 x 36 cm. Fordel en halv portion fars i en stribe (ca. 36 cm) midt på
skinken. Løft forsigtigt skinken om farsen med alufolien og luk derefter folien
tæt om rullen. Vend brøndkarse i den sidste halve portion fars og lav en rulle
mere. Læg rullerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen. Tag
kyllingesoufflérullerne ud og lad dem hvile på bagepladen i ca. 15 min. Læg
derefter rullerne i køleskabet og lad dem køle af til næste dag.
Karrydressing: Rør
karry og vand sammen og vend de øvrige ingredienserne i. Stil karrydressingen
tildækket i køleskabet i mindst 3 timer. Smag til.
"Salat": Kom
pinjekernerne i en tør pande. Skru op til kraftig varme og rist i ca. 2 min.
under omrøring. Skru ned til jævn varme og rist kernerne i yderligere ca. 2 min.
Vend - lige før serveringen - ærter, ananas, pinjekerner, salt og peber sammen.
Ved serveringen:
Læg en skive af hver af de 2 slags kyllingesoufflé på portionstallerkener sammen
med de dampede asparges, lidt "salat" og sukkerærtespirer. Server karrydressing
og brød til.
Tip: I stedet for
frisk ananas kan man bruge ananas i egen saft fra dåse. Eller man kan bruge
vandmelon.
|