Hjertekager med hvid
chokoladeparfait.2 personer
Ingredienser:
-
60 grm sukker
-
50 grm hvedemel
-
½ vaniljestang
-
1 æg
-
1 spsk øl
-
¾ dl sukker (ca
55 grm)
-
2 æggeblommer
-
1 helt æg
-
1 vaniljestang
-
3 dl piskefløde
-
65 grm hvid
chokolade
-
2 cl vodka
-
Frisk frugt
-
Sirup / puré af
frugt
-
Lidt flormelis
-
125 grm sukker
-
½ dl vand
-
1½ tsk eddike
Kager.
Sukker og mel røres sammen med lidt vaniljemarv, tilsæt ægget og rør dejen lind
og glat. Tilsæt til sidst lidt øl. Med en hobbykniv skæres et hjerteformet hul i
et plasticlåg eller lignende. Læg hjerteformen på et stykke bagepapir og smør
dejen i formen i et tyndt lag. Lav 4 i alt og bag kagerne midt i ovnen ved 180°
i ca. 13 minutter – til de er lysebrune.
Parfait.
Sukker piskes med æggeblommer, æg og vaniljemarv til et fast gulligt æggeskum.
Fløden piskes til let skum. Chokoladen smeltes ved svag varme – skal være
lunken. Del æggemassen i to portioner og rør chokoladen i den ene portion under
jævn omrøring. Rør derefter flødeskummet ud i chokolademassen og rør nu det
sidste æggeskum i massen. Tilsæt lidt vodka til ismassen – det giver en blødere
konsistens. Hæld ismassen i en passende form og frys massen ind.
Knækglasur
Sukker, vand og eddike koges ind til en tyk sirup. Med en ske hældes siruppen op
på bagepapir i tynde baner og den stilles til størkning.
Ved servering.
Isen kugles op og lægges mellem hjertekagerne. Pynt med flormelis, friske
frugter og sirup / puré af frugt og knækglasur brækket op i passende stykker.
|