MADKLUBBEN ANNO 1991's hjemmeside
Gå til forsiden

 

Coupe Danmark (4 pers)

Ingredienser vanilleparfait:
 

  • 2 æggeblommer
  • 4 spsk flormelis
  • 1 stang vanille
  • 3 dl piskefløde
Ingredienser varm chokoladesauce:
  • 100 g ren mørk chokolade
  • 7,5 cl mælk
  • 2-3 spsk piskefløde
  • 1 spsk sukker
  • 15 g smør
Arbejdstid: 35 minutter
Frysetid: 4 timer

Vanilleparfait'en:
1. Pisk æggeblommerne lyse og lette med flormelisen. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Bland dem i æggemassen
2. Pisk fløden stiv. Vend fløden i æggeblandingen og bland godt. Hæld isen i en form. Sæt den i fryseren og rør et par gange i løbet af den første time, så æggene ikke samler sig på bunden.
3. Lad isen fryse i ca 4 timer. Hvis den har frosset længere tid eller er blevet for hård, må den tages ud 10-15 minutter før servering.

Varm chokoladesauce:
4. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem over håndvarmt vandbad.
5. Bring mælk og fløde i kog i en gryde. Tilsæt smør, sukker og den smeltede chokolade. Lad blandingen koge et øjeblik.
6. Ved servering anrettes i portionsglas. Form isen til kugler med en iskugleformer eller en spiseske. Læg 2-3 kugler i hver coupe og hæld den varme chokoladesauce over i serveringsøjeblikket.