Appelsin- og
chokoladesemifreddo med knas

INGREDIENSER
150 g sukker (ca. 1¾ dl)
4 pasteuriserede æggeblommer
500 g Karolines Køkken®
Kvark 0,3% Kvark 0,3%
3 pasteuriserede æggehvider
2½ dl Karolines Køkken®
Piskefløde 38% Piskefløde 38%
2 spsk fintrevet
appelsinskal (usprøjtet)
75 g grofthakket mørk
chokolade (ca. 70% kakao)
100 g grofthakkede makroner
50 g marengs i grove
stykker, fx kyskager
Pynt
grofthakket mørk chokolade
(ca. 70% kakao)
frisk citronmelisseblad
Sådan gør du
Pisk sukker og æggeblommer
til det er lyst og luftigt og vend kvarken heri. Pisk æggehviderne stive og
fløden til et let skum. Vend flødeskummet i kvarkblandigen og herefter
æggehviderne lidt efter lidt. Del blandingen i to og vend appelsinskal i den ene
og chokolade i den anden. Fordel halvdelen af makronerne i bunden af en bageform
(ca. 10 x 30 cm) og fordel isblandingen med appelsinskal over. Drys dernæst
stykker af marengs på, og fordel her på chokoladeblandingen. Drys de sidste
makroner på toppen og pres dem lidt ned i overfladen. Stil semifreddoen
tildækket i fryseren i mindst 4 timer.
Stil formen i køleskabet 1
time før servering. Vend semifreddoen ud på et fad og pynt med grofthakket
chokolade og friske citronmelisseblade.
Tips
Når isen skal ud af formen,
kan du kort dyppe formen i vamt vand. Vend isen ud på et skærebræt, læg
serveringsfadet oven på isen og vend rundt igen - så vender isen rigtigt og kan
pyntes. I stedet for at lave en stor semifreddo kan du også lægge isen sammen i
to mindre forme og fryse dem ned.
|