Ananasdessert med lakridsflødeskum
Dessert til 10
-
2 kg friske modne ananas
(1-2 stk.)
-
4 spsk sukker
-
2 spsk majsstivelse , fx
maizena
Lakridsflødeskum
-
1 stykke engelsk lakrids
(4-5 cm)
-
¼ liter Karolines Køkken®
Piskefløde 38%
-
1¾ spsk flormelis
Pynt
-
friske citronmelisseblade
Tilbehør
-
1 liter lime- eller
citronsorbet
Bagetid:
Ca. 40 min. ved 200°.
Skær enderne af ananassen.
Skræl den ved at lade kniven følge frugtens form - skær så dybt at de brune
"prikker" forsvinder. Flæk ananassen og skær den i ca. 3 mm tynde skiver. Del
ananasskiverne i 6 lige store portioner. Bland sukker og majsstivelse.
Beklæd en bradepande (ca. 4 x
20 x 26 cm) med bagepapir. Dæk bunden med 1 portion ananasskiver og drys med 1
spsk sukkerblanding. Fortsæt i nævnte rækkefølge og bag desserten midt i ovnen.
Ananasdesserten skal være i pres mens den køler af. Læg et stykke bagepapir og
dernæst et stykke pap over desserten. Stil derpå konservesdåser eller 2
sandkageforme fyldt med vand. Stil desserten i køleskabet mindst 5 timer eller
til næste dag.
Lakridsflødeskum:
Kom den engelske lakrids i en plastikpose egnet til madvarer. Knus lakridsen
fint med fx en kagerulle (ca. 1¾ tsk knust lakrids). Pisk fløden til et let skum
og vend flormelis og lakrids i. Smag til.
Ved serveringen:
Fjern dåser, pap og bagepapir. Læg et spækbrædt over bradepanden og vend rundt.
Fjern bagepapiret fra ananasdesserten. Skær kanterne lige og del desserten i 10
stykker. Fordel dem på tallerkener sammen med limesorbet og lidt
lakridsflødeskum. Server resten i en skål ved siden af.
CITRONSORBET:
-
1½ dl vand
-
225 g fint rørsukker (ca.
2¾ dl)
-
1 spsk fintrevet citronskal
(usprøjtet)
-
1 dl friskpresset
citronsaft
-
¼ liter syrnet naturel
0,1%, fx Cheasy A38®
Bring
vand og sukker i kog i en lille tykbundet gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt
citronskal og -saft. Lad citronblandingen køle lidt af og vend det syrnede
produkt i. Kom isblandingen i en metalform og stil den tildækket i fryseren i
mindst 4 timer - rør i sorbeten 2-3 gange under indfrysningen. Hvis
citronsorbeten er frosset i længere tid, så stil den i køleskabet ca. 45 min.
før den skal serveres.
Tips:
Du kan stille sorbeten i køleskabet i ca. 45 min. og derefter kugle den op - læg
straks iskuglerne i fryseren. De kan serveres direkte fra fryseren, og det gør
det lidt nemmere ved serveringen.
|